Børn fra 1/2 år – 12 år
Ved mindre børn sidder de gerne på skødet af en voksen i en stol, mens større børn ligger behageligt på briksen. Behandlingen foregår på barnets præmisser og det er min erfaring, at børn er gode til at tage mindre pauser og trækker fødderne til sig, for så at stikke fødderne frem igen. Man er velkommen til at medbringe bøger, legetøj eller en dukke der selv kan få zoneterapi, så barnet ikke keder sig. Jeg kan sætte en lydbog på eller musik, hvis det er noget barnet kender og er glad for.
For mindre børn skal man regne med at behandlingen varer 20 – 30 minutter, mens større børn gerne ligger mellem 30 – 45 minutter og i højere grad selv kan fortælle, hvordan de har det og hvad de føler og oplever.
Zoneterapi er en skånsom måde at behandle ondt i maven, hovedpine og spændinger på. Nogle gange er symptomerne tegn på følelsesmæssige bekymringer hos barnet og da, er det min erfaring, at zoneterapien styrker ro og grounding.
Gennem zoneterapien kan man påvirke hormonreguleringen, hvilket kan hjælpe vådliggere eller børn der har svært ved at sove.
Zoneterapien har generelt god effekt ved forkølelser og mellemørebetændelser, ved spændinger og muskelsmerter i forbindelse med at barnet vokser, samt fordøjelsesproblematikker.
Jeg anbefaler at barnet kommer 3 – 4 gange i træk. Hvis du ønsker det, kan I i de mellemliggende perioder supplere med tryk og massage af enkelte zoner, som kan praktiseres hjemme. Det er en dejlig lille ting at gøre sammen og det styrker barnets kropsfølelse.
pris 300 kr.

