Stress kommer i mange forklædninger og pludselig svimmelhed er en af dem.
Livet er rodet, sammensat og smukt. I perioder er kompleksiteten stor og vi skal anstrenge os (måske mere end godt er) for at få enderne til at hænge sammen og holde alle bolde i luften.
Ligesom ude i samfundet, er idealet på de indre linjer, at vi bruger vores kapacitet maksimalt og det på alle parametre. Det uventede er ikke indkalkuleret i vores balanceakt og det får os selvfølgelig ud af balance i perioder.
Man hører ofte, at der ikke er noget, der ikke kan håndteres med god planlægning, viljekraft og en ekstra ”morfar”.
Det passer bare ikke!
Kompleksiteten kan blive for stor og det kan være en lille ting, som får det hele ud af synk og får jorden til at gynge under dig. Bogstavelig talt.
Kroppen siger fra. Nogle gange længe før vi rationelt er parat til at handle på det.
Svimmelhed er en stressmarkør, som du skal tage alvorligt. Udover svimmelheden, vil der i langt de fleste tilfælde også være andre symptomer som træthed, hukommelsesbesvær, fysisk uro m.v.
Ofte kommer svimmelheden ubelejligt. Her kan H9 – punktet du kan se på billedet – hjælpe dig. Tryk med modsat hånds tommelfinger i 30 sekunder op til 3 minutter. Skift hånd. Det kan gøres ret ubemærket.
Punktet ligger på hjertemeridianen og er det sidste punkt – terminalpunktet. I teksten til punktet i min lærebog står bl.a. følgende: ”Nødhjælpspunktet. Ved besvimmelse o.l. Trækker blodkarrene sammen”.
Punktet kan også bruges når hjertet slår uroligt og ved angst. Punktet er i det hele taget godt ved fysisk overanstrengelse og følelsesmæssig ubalance.
Regelmæssig zoneterapi i en periode vil være et godt supplement. Zoneterapi har en afstressende og afspændende virkning og kan hjælpe til at grounde dig både psykisk og fysisk. Bestil en tid på www.mariesterapi.dk
NB: Bliver du fortsat regelmæssigt ramt af svimmelhed, så bør du gå til lægen, da der kan ligge andre ting bag.
zoneterapi #stress #svimmelhed

