Om vi forstår følelser, som kemi, energi eller noget helt tredje, så er de målbart til stede i vores krop.
Jeg tror egentlig ikke, at vi generelt bryder os om at tingsliggøre vores følelsesliv på den måde. Men lad os alligevel lige kort holde fast i den tanke.
Billedet her er en kopi fra et kursus jeg har deltaget i. Nogle kalder det et kropsatlas, andre et følelseskort (bodily maps of emotions). Du kan læse om forskningen bag på nettet.
Når vi taler zoneterapi, taler vi om energi. Når vi taler lægevidenskab, taler vi om kemi og i forbindelse med ubalancer, om psykofarmaka.
Forskere har længe vidst, at følelser er forbundet med en række af fysiologiske forandringer og tilstande. Nyere forskning viser desuden, at følelsesmæssige tilstande er universelle og associeres med bestemte kropslige fornemmelser – uanset hvilken kultur du kommer fra.
Jeg mener, at så længe følelserne flyder frit og slipper igen, er alting godt! Nogle gange skal vi bare have en kærlig hånd og en rolig stund til anerkende, fordøje og slippe de følelser, der har bidt sig fast.
I zoneterapi arbejder vi med 12 meridianbaner, der kan ses som strømførende ledninger.
Hvis vi ser på energi som strøm, betyder det, at jeg vha. zoneterapi kan sende strøm ud i kroppen og billedlig talt ”tænde lys”, hvor der er mørke, få skabt forbindelse, hvor der er “strømsvigt” og dæmpe for gennemstrømningen, hvor der er “overproduktion” og fare for at ”der går ild i lortet”.
Grundfølelserne knyttet til teorien om meridianerne er: sorg, angst, vrede, glæde og bekymring. Og de forgrener sig til misundelse, skam, foragt, mani mv.
Følelseskortet skal være en reminder om, at vi skal tage hånd om vores følelser og anerkende dem og tage ansvaret for dem. På samme måde, som vi føler, anerkender og tager ansvaret for vores fysiske krop.
En god måde, at holde sig sund på, er ved at tænke sundhed, som værende en helhed, der både kan være fysisk, mentalt, følelsesmæssig og værdimæssig. Alle 4 planer skal vi tage vare på. Da kroppen og følelserne er et direkte og tydelig udtryk for vores underbevidsthed.
Som du kan se på billedet, er det fysiske manifestationer. Ingen går igennem livet uden hele viften.
I vores kultur er følelsesregulering et privatanliggende. Måske lidt pinlige eller upassende at tale om?
Hvis vi er for længe, for meget og for ofte i vores følelsers vold, er det en form for følelsesforurening enten i det indre eller det ydre rum.
Men er vi bevidste om det? Tager vi os af det? Tror vi, at vi kan tænke det væk?
Vi tænker, overtænker, bekymrer os og kroppen følger med. Eller vi rationaliserer, styrer og kontrollerer og kroppen følger med. Vi ignorerer, skjuler og undertrykker og kroppen følger med. Eller vi dominerer, tvinger og styrer os selv og andre og kroppen følger med.
Og kroppen responderer med vrede, frygt, foragt, sorg, skam, misundelse etc.
Er der først tale om sygdom, bør zoneterapi eller anden fysisk behandling selvfølgelig ikke stå alene.
MEN nogle gange er nøglen fysisk og ikke mental.
I en sund krop ruller følelserne som sagt igennem, slipper og forsvinder. Belastningen opstår ved gentagelse, forøgelse, intensitet etc. etc.
Zoneterapi bruger teorien om meridianbanerne til at balancere følelsesmæssige over- og undertilstande.
Zoneterapi og samtale går ofte hånd i hånd, men det kan også foregå i stilhed og ro. Behandlingen virker uanset. Det vigtige er, at du er opmærksom på effekten.
Brug zoneterapi. Book en tid på www.mariesterapi.dk
#zoneterapi

